TIL Kulturministeriet         9. oktober 2008
Fra Professor Robert Phillipson, CBS (rp.isv@cbs.dk)

Udvalget har skrevet en nyttig rapport, med mange gode anbefalinger. Mandatet har været samtidigt snævert (fokus på dansk, mulig lovgivning) og meget omfattende (fremmedsprog, dansk som andet sprog, dansk i EU, erfaringer fra sammenligelige lande), hvilket har forårsaget at det har været umuligt at behandle alle emner grundigt indenfor den tidsmæssige og personalemæssige ramme. Der er derfor i rapporten en række svagheder:

1. Der mangler en executive summary og en prioritering af de ønskede indsatser. Kapitel 10, Afsluttende Bemærkninger, mangler afgørende substans.
2. Flere faktorer har svækket udvalgets muligheder for at kunne levere et mere nuanceret arbejde (f.eks. som i Sverige):
a. Den nødvendige forskning mangler i Danmark, f.eks. en afklaring af hvorvidt domænetab allerede er indtruffet, undersøgelser af gode erfaringer med anvendelse af engelsk som undervisningssprog, typer af effektiv tosproget (engelsk-dansk) undervisning på højere læreanstalter, opsamling af erfaringer i andre lande, osv.
b. Danmark er fraværende fra det igangværende arbejde i EU-regi og i Europarådet om fornyelser af fremmedsprogsundervisning, og styrkelse af flersproglighed.
c. Danmarks passivitet kan forklares med at der mangler embedsmænd/-kvinder i Undervisningsministeriet og i Videnskabsministeriet som er fagligt kvalificerede på områderne flersproglighed og sprogpolitik (modsat Finland, Norge, Sverige og Storbritannien), samt at der er for lidt samarbejde mellem embedsværket og forskningsverdenen, som er yderst svag på dette felt (f.eks. er engelsk, fransk, og tysk nedlagt på den tidligere Lærerhøjskole).
d. Der mangler ligeledes politisk lederskab på dette felt, f.eks. opfølgning af den Nordiske Sprogdeklaration, implementering af Danmarks forpligtelser overfor den tysktalende minoritet i grænseregionen (for nylig kritiseret af Europarådet), eller bare politiske markeringer af at mange sprog er vigtige for Danmarks fremtid.
e. Laissez faire i EU's institutioner betyder at dansk nu er truet både som mundtligt sprog (via tolkning) og det skrevne sprog (via oversættelse), selv om både danskere ansat i EU's institutioner og forskere har i flere år forsøgt at gøre beslutningstagere opmærksomme på at nationale interesser er i fare.

Nu er det rimelig relevant at jeg forklarer hvordan jeg kan tillade mig at udtrykke disse håndfaste konstateringer. Jeg har arbejdet med sprogpædagogik i Danmark i 35 år; jeg har skrevet bøger om sprogpolitik og sproglige rettigheder som er udgivet i 8 lande, bl.a. English-only Europe? Challenging language policy (Routledge, London, 2003); jeg har holdt foredrag for danskere i Bruxelles og Luxembourg; alene i 2008 har jeg været indbudt til at holde foredrag i England, Finland, de Forende Arabiske Emirater, Indien, Spanien, Sverige og USA. Flere af mine artikler kan downloades fra www.cbs.dk/staff/phillipson.

Eksempler på svagheder i rapporten:
a. Der er en generel tendens til at tænke konkurrencen mellem dansk og engelsk i enten-eller termer i stedet for både-og. Reelt har megen undervisning på danske højere læreanstalter i årtier været tosproget, med en kombination af engelsksprogede tekster og dansk som undervisningssprog. Målsætningen om at gøre danskere kompetente på begge sprog kan nås og nås allerede ad flere veje. Internationale erfaringer vidner om at flersprogethed styrkes ved incitamenter og gode rollemodeller snarere end af forbud eller restriktioner.
b. Den bastante afvisning af ’engelsk i andre fag end engelsk’ (s. 29) er tilsyneladende sket uden hensyntagen til den eksisterende forskning i andre lande. Og hvorfor ikke tysk?
c. Det forekommer ganske uvedkommende at citere en NGO uden status i EU regi, EFNIL (s. 32), når de citerede mål er noget som den danske regering er forpligtet overfor ifølge flere EU strategiaftaler igennem det sidste årti, og tiltrådt af EU-lederne i Barcelona 2002, og senest opsummeret i Kommissionens Multilingualism: an asset for Europe and a shared commitment (COM(2008) 566), samt An inventory of Community actions in the field of multilingualism and results of the online public consultations (SEC(2008) 2443), begge af 18. september 2008.
d. Afsnittet om mindretalsbørns modersmål opfatter dem korrekte som en ressource, men meget af omtalen behandler dem alligevel som et problem. Opfattelsen af dem også som en rettighed er nu udbredt, efterhånden også i international lovgivning, og håndfæstet i den Nordiske Sprogdeklaration. Der er et kæmpe behov for handling på dette område, og megen relevant forskning til at bygge den på.
e. Det er overraskende at kapitlet om de videregående uddannelser ikke nævner Bologna-processens indflydelse på det sproglige billede, ikke mindst fordi Bolognas ’internationalisering’ tit er lige med ’English-medium higher education’, og dermed i strid med fastholdelsen af nationale traditioner og sprog, som de oprindelige Bologna principper understreger (se min artikel ’English, a cuckoo in the European higher education nest of languages?’ European Journal of English Studies, 10/1, 13-32).
f. At kalde den tidligere rapport Sprog på Spil ’en samlet sprogpolitik’ er forkert, eftersom den næsten udelukkende handler om dansk.
g. Visse steder i rapporten (f.eks. s. 52) beskriver man engelsk som ’videnskabssprog’ når det i realiteten handler om engelsk som publikationssprog.
h. Tabellen på side 97 citerer forældede og misvisende tal for de ’store’ sprog. Spansk har allerede flere der taler det som deres første sprog end engelsk har. Tallet ’ca. 6.700 sprog i verden’ glemmer fuldstændigt tegnsprog, hvoraf der sandsynligvis er flere tusinde. Dansk tegnsprog har behov for al den støtte den kan få.
i. Desværre er English Summary skrevet på et temmelig primitivt engelsk. Det sidste afsnit er horribelt.

Konklusion

Det haster med at styrke kvaliteten af danskeres dansk (som første og andet sprog), engelsk, samt andre sprog. Udarbejdelsen af en sprogpolitik for CBS viste, at der er kvalitetsproblemer både på modersmålet og på fremmedsprog.
En konference på CBS FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN, Sprogpolitiske udfordringer for Danmark i december 2007 har ført til udgivelsen af en rapport som er sendt til mange interessenter, herunder alle medlemmer af Folketingets undervisningsudvalg og forskningsudvalg. Rapporten indeholder 19 anbefalinger, heriblandt:

1. Der er behov for en landsplanlægning af sprogpolitik som anbefalet af EU, dvs. en kortlægning af alle sproglige behov og ressourcer, herunder en sikring af EU-målsætningen modersmålet plus to sprog.
2. Der er behov for en erkendelse af, at når fremmedsprogskompetencen falder i Danmark, er det et nationalt problem, som kræver løsninger på landsplan.
3. Der er behov for en national udredning af fremmedsprogsfagenes nuværende status på alle niveauer i uddannelsessystemet samt en vurdering af fremtidige fremmedsproglige behov.
4. Den nationale udredning bør tage initiativ til at sikre fastholdelsen af dansk som fuldt gyldigt EU sprog, herunder uddannelse af velkvalificerede tolke og oversættere med kompetence på mindst to fremmedsprog. ….
5. Behovet for en tænketank, eller et nyt organ med et bredere sprogpolitisk mandat end Dansk Sprognævns bør undersøges.

Som det fremgår af ovenstående, er der behov for langt mere handling end vedtagelsen af en lov om dansk som hovedsprog i Danmark, eller en mindre udvidelse af Dansk Sprognævns mandat. Der er behov for

- langt mere engagement fra politisk side
- løbende dialog mellem ministerier, undervisningsinstitutioner, og brugere
- en forpligtende afklaring af hvilke ministerier (Undervisnings-, Videnskabs-, Kultur-, og Udenrigsministeriet) det er som har ansvar for bestemte dele af sprogpolitik, nationalt og i internationalt samarbejde
- klare retningslinjer for alle danskeres anvendelse af dansk, i skrift og tale, i EU's institutioner
- forskning om parallelsproglighed; domænetab, domænevinding og –deling; sprogpolitik nationalt og internationalt; sprogtestning, osv.
- en holdningsændring til den sproglige diversitet, en erkendelse i erhvervslivet, i uddannelsessystemet, i medierne, og i det politiske liv at mange sprog er vigtige, og at der kan og skal opnås flerkulturel og flersproglig kompetence, herunder en sikring at den udvidede rolle for engelsk i landet sker ikke på bekostning af dansk som et komplet sprog.

Det er vigtigt at alle partere signalerer offentligt at en forbedring af den sproglige kvalitet, på dansk og andre sprog, er afgørende for landets fremtid, samt en god investering. Alle af sprogudvalgets anbefalinger skal derfor undersøges grundigt og følges op. Det kræver ressourcer, både økonomiske og menneskelige. Sprog til tiden er kun det første skridt på en vej som i den grad trænger til modernisering og udbygning.  En rapport med anbefalinger har begrænset værdi medmindre der følger implementering, som forudsætter organer med ansvar og de nødvendige ressourcer og kompetencer. De findes ikke i Danmark nu.

(Brevet publicerat med författarens tillåtelse)